Salgs- og leveringsbetingelser

1. Anvendelse:
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordre og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.

2. Tilbud:
Medmindre andet er anført, er tilbud afgivet af LSM Pumper gyldige 60 dage fra tilbudsdato. Der henvises til ordrebekræftelse i pkt. 3. Ved bestilling efter fristens udløb har LSM Pumper retten til at ændre tilbuddet. De opgivne priser er eksklusive moms, merværdiafgift og eventuelle andre afgifter, montage og emballage, med mindre andet er anført i tilbuddet. LSM Pumper har ejendomsretten til tegninger og forslag, og disse må ikke uden tilladelse fra LSM Pumper kopieres eller gøres tilgængelige for tredjemand.

Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilskrivelser i vores tilbud, og LSM Pumper tager ikke ansvaret for sådanne ændringer, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra LSM Pumper.

3. Ordre:
Enhver ordre skal være skriftlig bekræftet af LSM Pumper, for at en bindende aftale om leverance kan anses for indgået. Ordren leveres til bekræftet pris med forbehold for prisstigninger som følge af ændringer i handelsbetingelser, offentlige afgifter, valutakurser råvareforsyninger og lignende, som ligger uden for LSM Pumpers kontrol. Annullering af ordre accepteres kun efter aftale og mod betaling af LSM Pumpers tab. Billedmateriale, målskitser og øvrigt indhold i prospekter, kataloger, cirkulære etc. er omtrentlige angivelser og uden forbindende. LSM Pumper forbeholder sig ved ordrens effektuering ret til at foretage enhver ændring som skønnes teknisk nødvendig. Ordren vil blive fabrikeret og leveret ifølge danske standarder og regulativer, med mindre andet er aftalt og udtrykkelig nævnt i ordrebekræftelsen. Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilskrivelser til nogen ordrebekræftelser eller kontrakt, og LSM Pumper tager intet ansvar herfor, medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra LSM Pumper.    

4. Leveringsbetingelser:
Medmindre andet er skriftligt aftalt, er leverancer solgt ab fabrik (EXW), og der gælder incoterms 2000. Leveringstiden regnes fra datoen for LSM Pumpers skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Er der aftalt bekræftet forudbetaling, uigenkaldeligt remburs eller anden betalingssikkerhed, skal denne også foreligge. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden. Undlader køberen at modtage leveringsfærdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen har fundet sted. Endvidere kan LSM Pumper hæve aftalen, og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført LSM Pumper ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, råvarer og forsyninger, som LSM Pumper ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. LSM Pumper påtager sig i disse situationer intet ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling er LSM Pumper ikke forpligtet til levering. Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af denne grund. Ved forsendelse emballeres produkterne efter LSM Pumpers skøn, og omkostningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsendelser sker altid på købers ansvar og risiko, også ved franko levering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornødne transportforsikringer tegnet, medmindre anden udtrykkelig aftalte foreligger.

5. Betaling:
Medmindre anden aftale foreligger, skal betalingen sikres gennem bankgaranti eller uigenkaldelig remburs, efter LSM Pumpers valg. Betalingsbetingelserne er netto 30 dage fra produktets levering. Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling p.g.a. eventuelle modkrav, som LSM Pumper ikke har anerkendt. Ved betaling senere end den aftalte betalingstermin debiteres renter p.t. 2 % pr. påbegyndt måned som til skrives det skyldige beløb ved hver måneds begyndelse.

Hvor der foreligger aftale om forudbetaling for ordre, er rettidig indbetaling af sådan forudbetalingen forudsætning for, at arbejdets iværksættelse og afslutning kan udføres inden for den aftalte leveringstid.

6. Ejendomsret:
Ejendomsretten af de leverede produkter forbliver ved LSM Pumper så længe det leverede ikke er betalt, eller handelsaftalen ikke er opfyldt. Køberen er forpligtet til at forsikre ordren til en total nyværdi fra leveringsdagen, indtil fuld betaling har fundet sted.

7. Ansvar for mangler:
LSM Pumper yder for alle leverancer afhjælpningsret i en periode af tolv på hinanden følgende måneder, regnet fra leveringsdagen, forudsat normalt brug. Køber er pligtig til at respekterer og anerkende LSM Pumpers afhjælpningsret. Afhjælpningsretten omfatter afhjælpning af fejl som skyldes konstruktion, fremstilling eller materiale. Afhjælpningen omfatter ikke tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med givne forskrifter, eller at afhjælpninger er udført af andre end de af LSM Pumper godkendte værksteder, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden LSM Pumpers forudgående skriftlige samtykke, ekstraordinære påvirkninger, eller hvor der er anvendt uoriginale reservedele eller tilbehør. Det samme gælder skader ved produkter, som er leveret af køberen eller ved en af denne forlangt konstruktion. Sliddele og forbrugsdele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Såfremt køberen ønsker at reklamere over eventuelle mangler, skal skriftlig reklamation fremsættes uden ugrundet ophold, efter at manglen er konstateret eller burde være konstateret. Mangelfulde dele der udskiftes, skal stilles til LSM Pumpers disposition. Medmindre andet er aftalt, foregår demontage, af transport og montage af mangelfuldt, repareret og udskiftet materiale for købers regning og risiko, ligesom eventuelle følgeskader i forbindelse med udskiftning af produktet heller ikke dækkes. Afhjælpningsretten for leverancen bortfalder ved ejerskifte. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet af LSM Pumper, erstattes kun i samme omfang, som LSM Pumper opnår erstatning hos underleverandøren.          

8. Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar):
LSM Pumper er ansvarlig for personskade, der er forvoldt af et af LSM Pumper produceret produkt, hvis skaden bevisligt skyldes fejl eller forsømmelse begået af LSM Pumper eller anden, som LSM Pumper har ansvaret for, med mindre at produktet var optimalt, da det blev produceret. LSM Pumper er dog ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancer er i købers besiddelse, samt skader på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvor disse indgår. Det samme gælder skader opstået i forbindelse med en begivenhed nævnt i pkt.4. LSM Pumper er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Produktansvaret gælder ikke efter 6 måneder fra skaden er sket, eller for skader der er forvoldt mere end 5 år efter leveringsdatoen. I det omfang LSM Pumper måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde LSM Pumper skadesløs i samme udstrækning, som LSM Pumpers ansvar er begrænset efter de foregående punkter.

9. Særlige betingelser:
Når ovennævnte bestemmelser ikke er fuldt oplysende, henviser LSM Pumper til Almindelige Leveringsbetingelser NL92. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem ”NL92” og nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal nærværende salgs- og leveringsbetingelser have forrang.

10. Voldgiftsparagraf:
Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til nærværende aftale skal endelig afgøres ved voldgift i LSM Pumpers hjemting i henhold til de for voldgiftsrettens gældende regler og dansk lov.

KONTAKT

Sigenvej 7
9760 Vrå, Danmark

+45 98 98 19 00

LINKS

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.